Èn af mine veninder fra studietiden ringede til mig for et par måneder siden og inviterede mig til middag. Jeg havde været lidt smålun på hende mens vi gik på universitetet, men hun havde aldrig rigtig vist interesse for mig, så det var ikke blevet til noget. Jeg vidste også, at hun nu boede sammen med sin kæreste.

Jeg kom altså hjem til hende med en flaske vin under armen, og hun havde lavet lækker mad til mig. Hendes kæreste var der ikke, hvilket undrede mig, men han var i byen med nogle af sine venner, sagde min veninde.
Da vi havde drukket et par flasker vin og snakket om løst og fast i noget tid, så hun pludselig på mig på en måde, så det var klart at hun ville sige noget vigtigt til mig.
”Søren,” sagde hun. Jeg nikkede.
”Vi har talt om at få børn længe.” Jeg kunne forstå, at det var hende og hendes kæreste, det drejede sig om. ”Vi vil begge to virkelig gerne have børn, men jeg bliver bare ikke gravid.” Jeg smilede medfølende, vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.
”Det viser sig, at det er hans sædkvalitet, der er for dårlig.” Jeg smilede stadig. ”Ligesom i Den eneste ene,” sagde jeg, i et forsøg på at sige et eller andet, der gav mening.
”Det er faktisk lidt svært for mig at sige det her,” fortsatte min veninde, ”men vi er jo gode venner, og du er sådan en sund ung mand med et godt hoved og et godt helbred.” Hun lød som en dansk film fra 50’erne. Jeg forstod stadig ikke helt, hvor hun ville hen.
”Vi har selvfølgelig overvejet at adoptere, men vi vil gerne have vores egne børn, og det vil altså være lidt for mærkeligt hvis jeg skal insemineres med en eller anden fremmed mands...”
Jeg begyndte at blive lidt usikker. Smilede til hende og regnede med, at hun ville sige noget helt andet, end det hun tilsyneladende var ved at lægge op til.
”Søren, vi har snakket om det, og så blev vi enige om at spørge dig, om du havde lyst til...altså ikke sådan havde lyst til, men du ved, om du ville påtage dig...”
Jeg troede ikke mine egne ører. Sad der en smuk ung kvinde og fortalte mig at hun og hendes kæreste var blevet enige om at spørge mig om jeg ville bolle hende?
”Jane, hvad er det, du beder mig om?”, spurgte jeg lidt nervøst.
”Altså vi spørger jo bare, ikke? Det er også lidt pinligt for os, men altså, vi tænkte at det nok var den bedste måde at gøre det på...”.
”Du er altså nødt til at sige hvad det er, du beder mig om,” sagde jeg . jeg kunne mærke på varmen i ansigtet, at jeg måtte være ildrød i hovedet. Jeg ville nødig misforstå situationen totalt, hvis hun i virkeligheden mente noget helt andet.
”Altså, vi ville gerne undgå insemination, og så tænkte vi, at vi to jo kunne prøve og se, om...altså hvis du har lyst...eller...ikke lyst, vel, men hvis du...altså det ville jo være en kæmpe tjeneste, og vi kan jo godt betale....det ville jo alligevel koste penge at blive insemineret...”
Hun tog en dyb indånding og så mig nu i øjnene. Jeg var ikke længere i tvivl om, hvad hun mente.
”Det er fandeme det mærkeligste, jeg har hørt,” mumlede jeg, helt paf.
”Det ville altså virkelig være dejligt...eller...ikke dejligt, vel, men altså...det ville virkelig være en stor hjælp, hvis...” Hun prøvede hele tiden at komme til at undgå at tale om det som andet en klinisk proces.
”Jane, jeg vil være helt ærlig. Jeg vil gerne hjælpe jer.” Hun så lettet på mig. ”Jeg vil ikke have nogle penge, men jeg vil heller ikke lade som om, jeg ikke tænder på dig, for det gør jeg. Meget. Hvis vi skal gøre det, så skal vi gøre det rigtigt. Som vi ville have gjort det, hvis vi havde været kærester.” Hun sank en klump.
”Ja...”
Hun så ud, som om hun ikke rigtig havde været klar over, hvad det var hun ville bede mig om. Kiggede ned, og så mig så igen i øjnene.
”Ja,” sagde hun, nu med klar og fast stemme.
”Har du ændret mening?” spurgte jeg.
”Nej, det er sådan det er,” sagde hun.

Vi aftalte, at hun skulle komme over til mig første gang to uger efter.
Da jeg åbnede døren, var vi begge to rystende nervøse. Det var en meget akavet situation. Hun gav mig et langt og fast knus og aede mig på ryggen med sin højre hånd. ”Søde Søren...”, sagde hun stille. ”Altid til tjeneste,” tænkte jeg, mens jeg overvejede hvordan vi skulle få brudt isen og komme i gang. Den første gang var vel den sværeste.
Jeg gik ud i køkkenet for at sætte vand over. Hun fulgte med. Hun gav mig et knus igen. Vi blev stående helt tæt og hørte bare hinandens vejrtrækning og el-kogeren, der begyndte at pibe. Hun drejede langsomt hovedet, så vores ansigter var lige ud for hinanden, og hendes læber strejfede først min kind, så mine læber. Først stødte vores læber bare sammen, så gav hun mig det første kys.
Hun så på mig, som for at få lov til at fortsætte. Jeg smilede og kyssede...

Læs hele historien på eroveller.dk